top of page
20230927_130438756.jpg

Alle fortjener en chance til...

״

Cafe Exit

Kort om Café Exit

Café Exit har en palet af tilbud, og målet er at hjælpe indsatte og ex-indsatte til at leve som aktive mennesker uden kriminalitet.

Helhedsorienteret arbejde

Vores tilbud er rettet mod mange sider af tilværelsen. Det handler ikke blot om at få et job, et nyt netværk eller et sted at bo. Tingene hænger sammen, og vi vil gerne hjælpe den enkelte til at tage ansvar for sit eget liv og til at arbejde med de udfordringer, som kommer.

De mange tilbud i Café Exit gør, at den enkelte kan vælge det, der er vigtigt lige nu.

Privat initiativ

Café Exit er oprettet i 2007 på initiativ af Fangekoret, præster fra Vestre Fængsel og Apostelkirken og drives som en selvstændig forening. Apostelkirkens sognepræst, Niels Nymann Eriksen, er formand for Café Exits bestyrelse.

Medarbejdere og frivillige

Takket være den økonomiske støtte har det været muligt at ansætte medarbejdere til en stor del af arbejdet i Café Exit. Samtidig er der tilknyttet mange frivillige, som udfører mange vigtige opgaver – f.eks. som mentorer, caféværter m.v.

CYKELPROJEKTET

En chance til

Projektet startede som en tanke om at alle fortjener en chance til.

Alle bør få muligheden for at rette op på det er ikke fungerer eller få hjælp dertil. Det kunne jo også være gældende for kasserede cykler..

Hvis der bliver lagt et stykke arbejde i, at få rettet op på tingene, viljen og troen på det er til stede, så kan man ved fælles hjælp komme langt.

Formålet med projektet er at puste nyt liv i alle de cykler som ender hos politiet som hittegods. At få dem tilbage på vejen, i brugbar stand, og samtidig tilbyde de mennesker der måtte have behov for det, muligheden for at købe en renoveret cykel til en fordelagtig pris.

Cyklerne bliver renoveret og repareret, så de er fuldt funktionsdygtige. Det er vigtigt at bemærke at de cykler der ikke er klargjorte, ikke nødvendigvis kan blive renoveret. Hvis der er for meget der skal repareres på dem, så kan det ikke svare sig og så bliver de i stedet brugt til reservedele til andre cykler..

Cyklerne bliver solgt uden lås..

Pengene fra salget af cyklerne går ubeskåret til Café Exit's arbejde..

Betaling:

Du kan betale med MobilePay eller kontant. Vi modtager desværre ikke Dankort.

bottom of page